Udstyr
- Ildfast fad
Ingredienser
- 2 kg kartofler
- 2-3 stk porrer
- 1 fed hvidløg
- 0,75 l fløde
- 0,5 tsk muskatnød (stødt)
- salt
- peber
Sådan gør du
- Skræl kartofler, og skær dem i 3-4 mm tykke skiver
- Rens porrer og skær dem i tyndere skiver
- Hvidløg pilles og skæres i ultratynde skiver
- Rør stødt muskatnød ud i din fløde i en skål
- Nu lægger du dine kartoffelskiver og porreskiver i lag i et ildfast fad. Kartoflerne skal dække hele laget, hvor porrerne godt kan hældes lidt mere løst oven på. Læg slutteligt 2-4 af de ultratynde skiver hvidløg på også, og kværn lidt(!) salt og peber oven på
- Sådan bliver du ved, til du ikke har flere skiver kartoffel og porre
- Hæld nu fløden ved – den skal dække ret præcist 75% af kartoflerne, spæd eventuelt til med lidt ekstra fløde, hvis nødvendig
- Sæt i ovnen ved 175 grader i 1,5 times tid. Efter en time mærker du lige i kartoflerne med en kødnål, er de stadig meget hårde, kan du med fordel skrue op til 200 grader
- Mens kartoflerne står og bobler i fløden, vil du opleve, at fløden tynder lidt ud – her skal du forholde dig helt roligt. Hvis du slår koldt vand i blodet, og lader det passe sig selv, vil fløden koge ind og til slut blive dejligt cremet
Kilde: www.madsvin.com